Drømmer du også om at bygge en 1. sal med loft til kip?

Vores erfaringer og udfordringer, samt et par gode råd vi godt kunne have brugt inden vi gik i gang.

Drømmer du også om at bygge en 1. sal med loft til kip? Så kan jeg anbefale, at du tænker over, at arkitekt, ingeniør og spærfabrikanter ikke altid taler sammen, hvilket kan give nogle bygherreudfordringer – som det har gjort i vores tilfælde.

Normalvis fungerer det sådan, at arkitekten først laver en æstetisk plan for byggeriet. Ingeniøren beregner herefter statikken og dimensioner på materialerne således, at det kan modstå vind og vægt – og sidst laver fabrikken der leverer selve tagkonstruktionen også de hertil hørende tekniske beregninger.

Lene og jeg havde selv tegnet udkastet til huset, som vi fik en tegnestue til at omdanne til en regulær byggeansøgning. Førstesalen skulle holdes oppe af 3 bæreliner. Bærelinerne skulle bestå af tykke limtræsbjælker langs facaderne og stålbjælke i midte. Bjælkerne skulle bæres af stålsøjler som skulle stå på nye punktfundamenter, samt på det eksisterende rendefundament. Derudover havde vi fået lavet et skitseprojekt af tagkonstruktionen hos en spær fabrik – So far so good vi fik en jo byggetilladelse.

Inden opstart, fik vi vores ingeniør til at beregne muligheden for at erstatte den midterste bæreline (altså stålbjælken), med en muret væg på et rendefundament – ingen problemer og vi var godt i gang. Væggen mures, søjler sættes og tunge limtræbjælker løftes med kran ind i huset. Vi bestilte konstruktionen hos Palsgaard af flere grunde (pris, leveringstid og ikke mindste nogle rigtig smarte bjælker til etageadskillelsen), men da vi stod på en første sal og skulle have spær på, stødte vi på et par udfordringer.

Udfordringen var: at spær fabrikkerne naturligvis først gennemregner alle detaljer, når ordren er lagt, og man bestiller jo ikke spær før man tidligst har en byggetilladelse.  Lene og jeg havde jo insisteret på loft til kip og havde ikke tænkt over, at den store kipbjælke i toppen af taget skulle strække sig 15 meter uden understøttelse. Dette gav spær fabrikken nogle udfordringer, men de fandt en rigtig god løsning med 2 tunge bærespær, som kunne give os det ønskede resultat. Den store kipbjælke skulle så derudover hvile på gavlene, men ingen havde på dette tidspunkt tænkt mere over konstruktionen af disse – så nu havde vi pludselig nogle tvungne nye søjler i gavlene og i vores tilfælde betød det, en større ændring af værelse og bryggers da bryggersdøren ganske enkelt ikke kunne placeres hvor den først var tegnet.

Det samme gælder bjælkelaget der holder gulvet på 1 sal. Disse bjælker beregnes af ingeniøren, men man skal altså herefter huske ventilationsanlægget. Det betyder, at der skal føres tykke rør fra bryggerset til alle hjørner i huset, idet man ikke bare kan skære en række huller med 16 cm i diametre gennem alle bjælkerne. Når man samtidig har loft til kip, har man ikke et frirum på loftet, hvor man kan trække de store rør. I dette tilfælde var mine rådgiver på forkant og har vist mig bjælkerne fra Palsgaard som er isoleret med rockwool fra fabrikken, således at man ikke har lyd og kuldebroer, de er lette at løfte og bære på, men ikke mindst giver de helt uhindret mulighed for at trække tykke ventilationsrør uden at svække spærenes styrke.

Det er jo en kæmpe kliche at sige, at man skal forberede sig bedre og i en verden, hvor man bare vil bruge masser af penge på rådgivere inden man har en byggetilladelse, er det hele jo nemt – men hvis jeg lige skal give nogle gode råd med på vejen, til andre der står og skal bygge en 1. sal på huset, kommer der lige et par stykker som kunne have være gode for mig.

  1. Alle hovedbjælker, kehler, kipbjælker, udvekslinger osv. skal ligge af på noget – formodentligt en søjle som skal stå på rigtigt fundament. Dvs. tænk samtidigt grundigt over placering af vinduer og døre – så der ikke går en søjle herigennem
  2. Når der bliver mere end 4-5 meter imellem muligheden for at understøtte en bjælke, skal man til at finde på specielle løsninger – de koster ekstra!  Især med loft til kip, kan det være klogt at tænke bærende søjler til tagkonstruktionen ind i de første tegninger, så de eksempelvis kan skjules i en væg.
  3. Læg de forskellige rådgivertegninger og -skitser sammen i et sæt arbejdstegninger med både ventilation og kloak – det fanger helt sikkert de fleste fejl i projekteringsfasen.

Når alt det praktiske er på plads vil jeg dog tilføje, at det er sjovt, selvom det er mere udfordrende at bygge 1. sal med loft til kip. Og det gav et sug i maven hos både Lene og jeg, det sidst spær var på plads og vi kunne holde rejsegilde.

God byggelyst og skål for de dygtige håndværkere

/Anders Beier

Vi benyttede:
Palsgaard til levering af spær og etageadskillelse
Tømrerfirmaet Andersen & Tardini til at rejse selv tagkonstruktionen
Murerfirmaet Nordfyn til at lave fundamenter, murer den bærende væg og sætte stålsøjler
BMS til diverse kranopgaver