Billigt DIY bålfad

 

Jeg gemmer ikke på en lille forfatter – men har derimod et hårdt optjent
7-tal (den gamle skala) i skriftligt dansk. Jeg lavede selv bålfadet i frihånd,  med inspiration fra det nederste link på youtube. Så jeg har forfattet en opskrift efter bedste minder og evner ;O)

 Materialeliste
  • 3 murerspande. 2 i forskellige størrelser som fungerer som formene (”inderform” og ”yderform”) + en murerspand til at blande betonen i.
  • Strandsand, cement og vand til betonen. (Man kan jo også bare bruge en færdigbeton og bare tilsætte vand) Jeg vil tro jeg brugte ca. 50 kg. beton
  • Lidt at smøre formene med (jeg brugte bare noget billigt madlavningsolie fra køkkenet)
  • Glasfibre (jeg ved ikke om dette er nødvendigt)
    Fremgangsmåde:
  • Gør formene/spandene klar til støbning
    1. Trim, på ydersiden, den lille form/spand for unødvendige kanter og mærker. Dels for at få en pæn og glat inderside i bålfadet, men også for at være sikker på at formen/spanden ikke sidder fast i betonen.
    2. Jeg startede med at skære det groveste af med en hobbykniv og sleb efter med en excentersliber. Det kan sagtens klares med lidt knofedt og sandpapir, hvis man ikke har en slibemaskine.
    3. Smør indersiden af den store form/spand og ydersiden af den lille form/spand. Jeg brugte bare billig vindruekerneolie fra køkkenet.
  • Bland beton
    1. I en anden spand blandes beton. Den skal være lidt våd så den nivellerer sig, men dog heller ikke vandet. Se evt. Linket nederst.
    2. Bland hellere lidt for meget beton, da det er svært at bedømme hvor meget man skal bruge
    3. Jeg tilsatte nogle glasfibre for at armere betonen. Om det er nødvendigt eller ej, kan diskuteres – men det skader i hvert fald ikke.
  • Fyld beton i den store form
    1. Prøve at mase ”inderformen” ned og se om du får den ønskede højde på fadet, ellers tager du bare ”inderformen” op igen og tilsætter mere beton i den store form.
    2. Når du har den ønskede mængde beton, placerer du ”inderformen” så den står lige og centreret, og fylder noget vægt i formen så den bliver ”nede” (vi brugte bare sten og vand)
    3. Det er en god ide at få lidt bevægelser i betonen så eventuelle luftbobler kommer op. Man kan eventuelt ”køre” lidt på ydersiden af den store spand med en slibemaskine uden sandpapir på – bare for at får vibreret indholdet. Man kan også bare slå lidt på siderne med en pind eller andre alternative løsninger der giver lidt rystelser i betonen
  • Tørretid
    1. Des længere beton er om at tørre jo stærkere bliver den!!
    2. Dæk den med plastik så vandet ikke fordamper
    3. Stil spanden i skyggen så den ikke bliver for varm
    4. Vent minimum 5 dage før bålfadet tages ud af formene (længere er bedre – da betonen bliver hårdere dag for dag
    5. Vi gjorde det ikke men… Man kan eventuelt slibe kanter og overflader med lidt sandpapir hvis man syntes( først korn 80 og derefter korn 200)
    6. Bor et hul eller 2 i bunden af bålfadet – så regnvand kan løbe ud i bunden ellers bliver det et fuglebad ;0)
    7. Vent længe med at tænde op i bålfadet – helts 3 uger meget gerne mere. Betonen indeholder vand længe og når der tændes op i fadet begynder det at udvide sig og det kan sprænge betonen. Når tiden går så suger cementfrøene vandet og betonen hærder færdig

 

Spande kan jo genbruges så den eneste udgift er i virkeligheden beton og glasfibre – så man kan jo lave et fad som dette for 100 kr. (+ forme/spande for ca. 100 kr)

Derudover kan man jo bruge alle mulige forme i forskellige størrelser og former. Man kan også tilsætte farver i betonen – så mulighederne for at lave et fad som man ønsker det er mange.

Jeg fandt inspiration i denne Youtube video. https://www.youtube.com/watch?v=uSSp3X07Vls

 

Mange hilsner og god arbejdslyst

Anders Beier